Klogt at droppe generel revisionspligt for virksomheder

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Et flertal af folketinget har indgået en aftale om virksomhedernes revisionspligt, der medfører, at virksomheder med en omsætning på 5-8 mio. kr. årligt i udvalgte risikobrancher fremadrettet skal have en revisorerklæring. Det glæder dog SMVdanmark, at man med aftalen undgår en generel revisionspligt eller revisorpligt for alle mindre virksomheder:  

“Grundlæggende er vi tilfredse med aftalen. Danmark er blandt de lande i EU, hvor virksomhederne er pålagt den skrappeste revisionspligt. Samtidigt er de små virksomheder, dem der i allerhøjest grad følger reglerne og det er kun få procent, der snyder bevist. Derfor har det været magtpålæggende for os, at der ikke blev indført en generel revisionspligt eller revisorpligt. I det lys er der landet et fornuftigt kompromis,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

SMVdanmark har tidligere beregnet, at en generel revisionspligt vil medføre en økonomisk byrde for små og mellemstore virksomheder på 1,7 mia. kr. årligt. Med målretningen af revisionspligten i aftalen mod specifikke brancher, undgår man at påføre for mange virksomheder en unødvendig økonomisk byrde, vurderer Mia Amalie Holstein, men aftalen kunne have fokuseret endnu mere på brancher med problemer: 

”Vi havde gerne set, at revisionspligten havde været endnu mere målrettet de virksomheder, der snyder. Målet bør jo ikke være at ramme de mange virksomheder, der lever efter reglerne, men de få der snyder. 8 pct. af de virksomheder, der snyder bevidst, står for halvdelen af skattegabet. Derudover er mange virksomheder i risikobrancher, fx restauranter og eventvirksomheder, i forvejen utrolig hårdt ramt af coronapandemiens medfølgende restriktioner. Yderligere krav om kontrol vil derfor presse virksomhederne endnu hårdere på pengepungen, siger Mia Amalie Holstein. 

Også målretningen mod virksomheder med en stor balancesum, kan i mange tilfælde ramme skævt, vurderer hun:  

”Ideen om, at pålægge virksomheder med en stor balancesum revisorpligt er ikke vokset i vores have. Det vil ramme bestemte brancher uretfærdigt hårdt. Her kan fx nævnes bilforhandlere, ejendomsinvestering og andre brancher der kræver høj binding i f.eks. lager, produktionsfacilitet mv. Dog er vi glade for, at dette krav kun vil ramme et meget begrænset antal virksomheder.” 

SMVdanmark har tidligere opfordret til at finde fleksible alternativer til krav om revision. Det ærgrer derfor Mia Amalie Holstein, at aftalen ikke giver mulighed for at nogle virksomheder kan få regnskab godkendt af andre aktører i branchen:  

”Når politikerne stiller flere krav om revision, styrker man et monopol knyttet til den godkendte revisor. Vi så gerne, at Folketinget havde indført muligheden for en privat certificeringsordning, som de relevante aktører i branchen kunne stå bag, således at også regnskabskyndige med en certificering, som fx dygtige bogholdere, kan hjælpe virksomhederne som alternativ til revisorpligten.” 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Med ny aftale om revisionspligt for udvalgte virksomheder undgår man, at alle mindre virksomheder bliver pålagt et omstændeligt og dyrt revisionskrav, mener SMVdanmark, der kalder aftalen et fornuftigt kompromis.