Mia Amalie Holsteins leder 10. november 2022

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

I SMVdanmark vil vi utrætteligt arbejde for reformer, så vi får bremset og afbødet effekterne af den økonomiske opbremsning mest muligt. Det bliver en bunden opgave for den kommende regering at sikre, at erhvervslivet er godt rustet til de nye tider.

Mia Amalie Holstein

Vicedirektør i SMVdanmark

Sorte skyer i horisonten

Vi bliver nødt til at snakke lidt om økonomi. For der er desværre sorte skyer i horisonten. Og dem skal vi være klar til.

Bedst som væksten i økonomien generelt var tilbage efter corona, så ramte forsyningskrisen og især energikrisen, og de næste par år må vi desværre forvente tæt på nulvækst. Samtidigt har høje energipriser, krigen i Europa, men også de mange penge som vi under coronakrisen sendte ud i økonomien, skubbet inflationen op på et niveau, vi ikke har set i årtier.  

Derfor er centralbankerne begyndt at hæve renterne. Det betyder en kraftig opbremsning i økonomien, da det bliver dyrere at låne. De økonomiske vismænd forventer, at vi næste år vil opleve konkurser, fyringer og ca. 100.000 personer vil miste deres job. 

I SMVdanmark vil vi utrætteligt arbejde for reformer, så vi får bremset og afbødet effekterne af den økonomiske opbremsning mest muligt. Det bliver en bunden opgave for den kommende regering at sikre, at erhvervslivet er godt rustet til de nye tider. 

Det bør være noget af det første en ny regering kaster sig over, for de sorte skyer er der som sagt i horisonten. Ud over inflationen er det fx Kinas nultolerance overfor COVID19, der kan føre til flere forsyningsproblemer. Det er gældskrisen i Italien og mange andre lande, der kan skabe uro omkring euroen, hvilket også vil påvirke den danske krone. Og det er udsigten til, at energipriserne stiger over vinteren og de næste år vil ligge på et højere niveau end før krisen, fordi vi er ved at udskifte billig russisk gas med en dyrere energikilde. Og så er der lige den grønne omstilling og krigen i Ukraine, der også vil trække ressourcer. 

 Pas på du ikke kommer til at udsende spam-mails – det kan blive rigtigt dyrt!

Pas på du ikke kommer til at udsende spam-mails – det kan blive rigtigt dyrt!

Spam er den populære betegnelse for mails og lignende, som man ikke har bedt om. Der er næppe nogen,..

Menu

Undermenu

Sorte skyer i horisonten