SMVdanmark jubler over ret til erhvervskonto

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Mange iværksættere bruger kræfter og tid på at få en helt basal indlånskonto i banken. For mens banken som udgangspunkt ikke kan sige nej til at oprette en konto til en privatperson, så kan den uden videre begrundelse afvise at oprette en erhvervskonto.  

Det vil regeringen nu lave om på, og det møder stor anerkendelse hos Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.   

”Jeg vil gerne rose regeringen for, at man nu vil give de selvstændige samme rettigheder som lønmodtagerne. Det er en kæmpe sejr for Iværksætterdanmark. Vi har over årene set alt for mange eksempler på iværksættere, der bliver afvist helt uden begrundelse eller af usaglige årsager. En erhvervskonto er lige så vigtig for den selvstændige som vand i hanen eller strøm i kontakten, så det er ikke i orden, at banken skal have magt til bare at sige nej uden begrundelse,” siger Jakob Brandt.  

Han mener, at når banken siger nej, er det ofte fordi, banken mener, den selvstændige ikke er en god nok forretning for banken. Men bankerne bør løfte deres del af ansvaret for, at det er let at starte virksomhed i Danmark, lyder det fra SMV-bossen.  

“Vi har som samfund brug for, at man kan få en konto, når man starter virksomhed. Der er jo ikke tale om et lån eller en kassekredit, så risikoen for banken er begrænset. Konsekvensen er, at mange iværksættere i dag bruger tid og energi på at kontakte flere banker for bare at få en basal bankkonto, som de i øvrigt betaler for. Det var bedre, at de brugte tiden på at få virksomhederne til at udvikle sig og vokse - også til gavn for væksten i Danmark, ” siger Jakob Brandt. 

 

Fair at platugler holdes ude

Lovforslaget giver banken ret til at sige nej, men kun i særlige tilfælde som fx mistanke om hvidvask eller økonomisk kriminalitet. Det mener Jakob Brandt er helt fair. 

”Selvfølgelig skal man kunne stoppe platugler, skattesnydere og hvidvaskere, og det vil bankerne fortsat have mulighed for med det nye forslag. Men nu kan de ikke længere bare affærdige seriøse, hårdtarbejdende iværksættere, der brænder for at komme i gang, og det glæder mig utroligt meget,” siger han 

Til gengæld vil han nøje overvåge, om bankerne i fremtiden prøver at krybe gennem eventuelle smuthuller i lovgivningen. 

”Vi bliver vagthunde her. Jeg kunne godt frygte, at bankerne ønsker at stressteste lovgivningen til bristepunktet for at se, om de alligevel kan sige nej med så få argumenter som muligt. Men det skal de ikke slippe godt fra,” siger Jakob Brandt.  

SMVdanmark har i årevis presset på for et politisk indgreb og har tidligere dokumenteret, at hver 10. selvstændige måtte kæmpe med bankerne for at få en erhvervskonto.  

”SMVdanmark har som mærkesag, at det skal være nemmere at starte og drive virksomhed i Danmark. Hvis vi mener alle skåltalerne alvorligt, hvor vi priser iværksætteri højt, så må vi også have nogle regler, der understøtter de selvstændige. Det er dette forslag et virkeligt godt eksempel på, og derfor skal regeringen har stor ros for at fjerne denne store barriere for iværksætteri i Danmark,” siger Jakob Brandt.  

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om greenwashing eller det om kunst..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

SVM-regeringen med erhvervsminister Morten Bødskov (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i spidsen har netop offentliggjort et forslag, der sikrer, at iværksættere – ligesom privatpersoner - får ret til at få en basal indlånskonto i banken. SMVdanmark mener, at forslaget vil få stor betydning for mange iværksættere, for alt for mange har oplevet, at bankerne siger nej uden saglig begrundelse. Samtidig sikrer forslaget, at platugler holdes ude.