Virksomhederne frygter dødskysset fra banken

Mere end hver tredje virksomhed, der har optaget moms- eller skattelån, vurderer, at det er usandsynligt, at banken vil overtage lånet fra staten. Og tæt på hver tredje af dem er så pressede, at de frygter lukning, hvis deres lån skal betales tilbage inden for 12 måneder. SMVdanmark foreslår en flerårig afbetalingsordning.

Trods lyset for enden af tunnelen efter halvandet års krise, skygger en massiv gældsopbygning for lyset hos mange selvstændige. Allerede til november skal der tilbagebetales momslån for 7,4 mia. kr. Momslånet var ment som en hjælpende hånd under corona-krisen, men mange selvstændige er langt fra økonomisk ovenpå igen, og tilbagebetalingen er en sort sky i horisonten for dem.

I en ny rundspørge fra SMVdanmark svarer tæt på hver tredje selvstændige, der har lån hos staten, at de er i risiko for konkurs, hvis gælden skal betales tilbage så hurtigt. Og 38 pct. mener ikke, at banken vil låne dem de penge, de skylder.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, lægger pres på politikerne for at indføre en mere lempelig tilbagebetalingsordning over flere år.

”Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der er dybt berørt af det her, og ikke føler, de har en chance for at betale pengene tilbage så hurtigt. De er først nu begyndt at tjene penge efter lang tids krise, og derfor mangler de tid. Vi har brug for en løsning meget snart,” siger hun.

Rundspørgen er foretaget blandt 1.016 små og mellemstore virksomheder. Af dem havde 40 pct. optaget et såkaldt moms- eller skattelån. Lånene blev tilbudt rentefrit af flere omgange under krisen, og størrelsen afhang af, hvor stor virksomhedens moms- eller skattebetaling var.

Hvis banken overtager lånet kan virksomheden dø

Regeringen ønsker, at bankerne skal overtage gælden fra staten. Men det vil kræve en kreditvurdering i banken, og dermed vil nogle virksomheder, der har slæbt sig gennem en lang krise med det yderste af neglene, snuble på målstregen, påpeger Mia Amalie Holstein.

”Det vil være brandærgerligt, hvis de snubler her lige før målet. De gik ind i krisen med en sund økonomi, men restriktioner og tvangslukninger bragte dem på katastrofekurs. Derfor har Folketinget et ansvar for at få lavet en ordentlig løsning. Det giver også samfundsøkonomisk mening. Ellers vil al den hjælp, de har fået indtil nu, være spildt,” siger hun.

Og virksomhedernes frygt for, at banken smækker kassen i, er velbegrundet, mener Mia Amalie Holstein.

”I løbet af hele krisen har virksomhederne været i tæt dialog med deres bank. Så deres vurdering bygger på de konkrete meldinger, de løbende har fået fra banken. Det er ikke bare en vurdering, der er grebet ud af luften,” siger hun.

Læs analysen her.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Mia Amalie Holstein

Cheføkonom & politisk chef

mobil +45 53 55 71 77 Læs mere om Mia Amalie Holstein

Tag del i alle vores medlemsfordele

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Kom hurtigere over grænsen med et ATA Carnet. Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på d..

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Udfyld og send din ansøgning i dag - som medlem får dit firma hurtigt adgang til rådgivning og konta..