Jakob Brandts leder 26. august 2021

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Lokalpolitikerne skal kappes om, hvem der er den mest SMV-venlige kandidat, og hvem der arbejder hårdest for virksomhedernes bedste.

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

Herning er den kommune i Danmark, hvor det er bedst og lettest at drive sin forretning. Herning er et sted, hvor det fx er relativt nemt at få tilladelser og bevillinger fra kommunen, der er rimelige gebyrer, og det er nemmere at skaffe kvalificeret arbejdskraft end and steder. Kommunen er faktisk også ret god til at kommunikere klart til erhvervslivet.

Hvorfor er det nu interessant, hvis man ikke bor i Herning? Jo, SMVdanmark vil have, at erhvervspolitikken skal øverst på dagsorden op til kommunalvalget d. 16. november. Lokalpolitikerne skal kappes om, hvem der er den mest SMV-venlige kandidat, og hvem der arbejder hårdest for virksomhedernes bedste.

Derfor har vi introduceret SMVbarometeret, hvor vi ud fra 26 egenskaber har analyseret os frem til, hvor SMV-venlige kommunerne er. Det bygger dels på hårde fakta, men i høj grad også på, hvad SMV’erne har svaret, når vi spørger dem om deres oplevelser med kommunen. Det er derfor, jeg med sikkerhed kan sige, at Herning er i top, og at landets hovedstad desværre ligger og roder meget, meget langt nede på listen.

Men det er der råd for, hvis man er københavnsk lokalpolitiker, og gerne vil forbedre byens placering. For SMVbarometeret er et meget konkret redskab, der specifikt kan pege på, hvor de ømme tæer er i kommunens behandling af det lokale erhvervsliv. Det er bare at komme i gang med at granske resultaterne, hvis man er på det lokale erhvervslivs side. Vi presser i al fald hele tiden på for, at udbrede kendskabet til erhvervslivets udfordringer.

Se SMVbarometeret her.

 Pas på du ikke kommer til at udsende spam-mails – det kan blive rigtigt dyrt!

Pas på du ikke kommer til at udsende spam-mails – det kan blive rigtigt dyrt!

Spam er den populære betegnelse for mails og lignende, som man ikke har bedt om. Der er næppe nogen,..

Menu

Undermenu

Herning vinder og København dumper