Jakob Brandts leder 8. august 2024

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at skubbe på. Bureaukrati bliver således også hovedtemaet, når vi til oktober byder velkommen til vores årlige Christiansborgdag, hvor vi tager dialogen direkte med en række prominente politikere. Meget mere herom senere.

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

Det kæmper vi for politisk i den kommende sæson

Sommerferien er slut. Også for politikerne. En ny politisk sæson er lige på trapperne. I SMVdanmark er vi klar i startblokkene til at kæmpe videre for bedre vilkår for alle jer små og mellemstore virksomheder.

I det første halvår af 2024 fik vi bl.a. gennemført en ret til erhvervskonto, vi fik en aftale om en ambitiøs iværksætterstrategi med flere rigtig gode tiltag, og vi fik skabt bedre vilkår for virksomheder, som vil gennemføre generationsskifte.

Men vi skal videre! Her får I de vigtigste politiske kampe, som vi i SMVdanmark kommer til at have fokus på den kommende tid:

  1. Fair betalingsfrister med et lovbestemt loft på max 30 dage
  2. En ny ungdomsuddannelse, der kan sikre flere faglærte
  3. Mindre bøvl og bureaukrati, så det bliver nemmere for dig at drive virksomhed

Kan vejen til fair betalingsfrister gå via Bruxelles?

Er det fair, at små og mellemstore virksomheder skal agere bank for de store? Er det fair, at mange skal vente både 60, 90 og 120 dage for at få betaling for deres arbejde? Og er det fair, at SMV'er skal afregne moms til staten, før de har fået betaling fra deres kunder?

Nej, det er slet ikke fair! Men alligevel er det hverdagen for rigtig mange SMV’er. Derfor har vi i SMVdanmark længe kæmpet for et lovbestemt loft for betalingsfrister på max 30 dage.

I foråret tog vi et stort stik hjem i den kamp. Her stemte et flertal i Europa Parlamentet nemlig for netop en sådan lovgivning. Men der kan stadig være lang vej gennem EU-møllen, før det bliver er realitet. Det er derfor rigtig glædeligt at se, at det nye ungarske EU-formandskab i deres program for formandsperioden specifikt nævner, at de vil rykke på regulering af betalingsfrister i indeværende år.

Den proces kommer vi til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe på vej. Både i dialogen med vores hjemlige politikere og gennem vores engagement i den europæiske SMV-organisation, SMEunited.

Kan vi give uddannelserne en ordentlig overhaling og afhjælpe manglen på faglærte?

I årtier har vi talt om det: Vi mangler faglærte – og problemet bliver kun større. Skiftende regeringers mindre justeringer har ikke ændret på det. Gymnasiet er stadig automatvalget for langt størstedelen af de unge, og manglen på faglærte vokser.

Fra SMVdanmarks side tror vi ikke flere små justeringer. Vi ønsker os en større ændring af hele området med en ny, praktisk orienteret ungdomsuddannelse, som for alvor kan tage konkurrencen op med gymnasierne. Her skal være et stærkt element af praksisfaglighed og et socialt miljø, der matcher det, de unger søger på gymnasierne.

Vi ved heldigvis, at dette på lange stræk matcher børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes ambition.

Uddannelsesområdet kan være et tungt system at ruske op i. Her er mange stærke aktører og meget vanetænkning. At udfordre status quo kræver derfor både dyb faglig indsigt i feltet, stort politisk mod og solid viljestyrke. Som jeg oplever Mattias Tesfaye, så er han heldigvis i besiddelse af netop dette i store mængde. Så jeg glæder mig virkelig til at se, hvad han og resten af regeringen vil lægge frem her – og til at hjælpe ændringerne på vej.

Kan vi få regeringen ind i kampen mod bøvl og bureaukrati?

I foråret var Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose ude og gentage en gammel Venstre-mærkesag: De vil fjerne 25 pct. af de administrative byrder, som det offentlige pålægger virksomhederne. En fantastisk idé, som vi kun kan støtte. Kampen mod bureaukratiet er en SVMdanmark-mærkesag.

Det er dog ikke noget, der er nævnt i det nuværende regeringsgrundlag – eller noget de to andre partier i flertalsregeringen for alvor har bidt til bolle på endnu. Og avisinterviews og luftige målsætninger flytter intet i sig selv. Men jeg tillader mig at være forsigtig optimist og have en forventning om, at vi kommer til at se reelle tiltag fra regeringen på denne front.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at skubbe på. Bureaukrati bliver således også hovedtemaet, når vi til oktober byder velkommen til vores årlige Christiansborgdag, hvor vi tager dialogen direkte med en række prominente politikere. Meget mere herom senere.

Vil du være med?

Vi er i SMVdanmark den eneste erhvervsorganisation, der alene taler de mindre virksomheders sag. Dit medlemskab hos os i SMVdanmark er med til at gøre det muligt. Så tak til dig, der allerede er medlem – og er du ikke medlem endnu, så kan du her se, hvordan du kan komme med ombord. Vi har altid plads til flere! Vi står stærkest, når vi står sammen!

Har du inputs til vores politiske arbejde og forslag til sager, vi skal tage op, så kontakt os endelig. Vi har en ambition om altid at være i øjenhøjde med jer derude. Det kræver tæt og løbende dialog, så byd gerne ind.

Jeg glæder mig til at kæmpe videre for jer!

Med venlig hilsen

Jakob Brandt
Adm. direktør, SMVdanmark

 

 

 

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Danmark har vundet EM… i dårlig betalingskultur