Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark ser mørke skyer i horisonten.
”Det bekymrende er, at vi ser de her høje niveauer på trods af, at vi har en højkonjunktur. Det går godt i økonomien samlet set, men vi glemmer lidt, at det i høj grad skyldes medicinalindustrien,” siger han.
Under finanskrisen var der ca. 230 konkurser om måneden i aktive selskaber, som er selskaber med mindst en ansat. Nu ser man et niveau, der er det højeste konkursniveau siden finanskrisen. Thomas Gress mener dog endnu ikke at man har nået toppen endnu.
”Vi taler om det højeste konkursniveau siden finanskrisen, og vi har sandsynligvis ikke set toppen endnu. Meget tyder på, at vi kommer til at se endnu flere konkurser,” siger Thomas Gress.
Konkurserne rammer bredt, men det er især virksomheder inden for bygge- og anlæg, handel og erhvervsservice, som går konkurs. De brancher stod for 63,3 pct. af alle konkurser i 2022 og første halvdel af 2023. 8 ud af 10 brancher har nu et højere konkursniveau end under finanskrisen.
Konkurserne begrundes ifølge erhvervsorganisationen til dels med, at centralbankerne har hævet renterne betydeligt den seneste tid, hvilket øger virksomhedernes finansieringsomkostninger og til dels som et efterslæb efter støtteordningerne under coronapandemien er udløbet.
Selvom konkurserne er høje, så har man ifølge Thomas Gress endnu ikke set den fulde virkning af rentestigningerne endnu. Derudover er det sandsynligt at den høje inflation har gjort det lettere at drive virksomhed på kort sigt, men bestemt ikke på længere sigt. Det skyldes, atlønnen endnu ikke er fulgt med inflationen op.
”Det gør det nemmere at drive virksomhed, for virksomhedernes varer stiger i pris, mens lønningerne endnu ikke er fulgt med. Det ser vi bare ikke i konkurstallene. Det vil presse virksomhederne yderligere, når de ansatte på et tidspunkt forlanger lønstigninger for at kompensere for inflationen,” fortæller Thomas Gress.
Hvis man skal sikre at sunde virksomheder, ikke går konkurs, kræver det ifølge SMVdanmark, at virksomhederne har mulighed for at skaffe kapital for at klare sig igennem den nuværende periode. Derfor mener organisationen, at regeringen bør sænke kapitalindkomstbeskatningen. Dette kan finansieres ved at spare på diverse erhvervsstøtteordninger, der ofte privilegerer virksomheder, der er gode til at gennemskue puljeordninger fremfor dem, der driver en sund forretning.
Læs analysen her.
