EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Menu

Vi tilbyder

13. december 2022  
I de kommende år bliver det lovpligtigt for store virksomheder og børsnoterede SMV’er, at indrapportere til myndighederne, om de er bæredygtige i bred forstand, dvs. fx vandforbrug og CO2-aftryk, men også om fx sygefravær og andel kvinder ansat i virksomheden. Det kan komme til at påvirke mindre virksomheder, hvis de har store virksomheder som kunder. For de store virksomheder vil muligvis kræve, at de mindre underleverandører rapporterer de samme oplysninger til dem.

Hvis du synes, det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad det kommende EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering vil betyde for dig og din virksomhed, så hjælper vi dig i denne guide med at få overblik over direktivet og dets konsekvenser. Guiden kan du bruge til at orientere dig i forhold til, hvad direktivet indebærer for både dig selv og dine større kunder. 

Husk på, at du gennem dit medlemskab af SMVdanmark kan komme lettere til værktøjer, der kan forsimple din bæredygtighedsrapportering.  Vi har indgået et samarbejde med Valified, hvor du som medlem kan få halv pris på deres bæredygtighedsrapporteringsværktøj det første år, du bruger det. Læs mere om Valifieds rapporteringsplatform her, eller kontakt Chefkonsulent Katja Elberg på tlf. 33 93 20 00 for mere information.

Hvad er CSRD?

CSRD er efterfølgeren til direktivet om ikkefinansiel rapportering (NFRD) og er en del af en større lovgivningspakke, der skal bidrage til at nå EU's bæredygtighedsmål.

Målet er at gøre virksomhedernes bæredygtighedsdata mere tilgængelige, pålidelige og sammenlignelige gennem standardiserede rapporteringskrav. CSRD vil pålægge stort set alle børsnoterede eller store virksomheder i EU, herunder børsnoterede SMV'er, nye og omfattende forpligtelser til bæredygtighedsrapportering.

Hvem er berørt?

CSRD vil finde direkte anvendelse på stort set alle børsnoterede og store virksomheder i EU, herunder ikke-EU-virksomheder, der enten har datterselskaber i EU eller værdipapirer noteret på EU-regulerede markeder.

Specifikt falder en virksomhed ind under CSRD-rapporteringskravet, hvis:

  1. Den er børsnoteret (undtagen mikrovirksomheder), eller
  2. Den opfylder to af følgende tre kriterier:
     
  • mere end 250 medarbejdere. 
  • mere end 40 millioner EUR i omsætning.
  • mere end 20 millioner EUR i samlede aktiver.

Ikke-børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er således ikke omfattet af CSRD direkte, men de kan risikere at blive ramt indirekte ved, at de skal rapportere bæredygtighedsdata til deres større kunder, som følge af direktivets implementering.

Hvad er rapporteringskravene?

Rapporteringskravene i CSRD bygger på rapporteringskravene fra NFRD og udvider dem væsentligt til at dække tre områder af virksomheders bæredygtighed: Environment, Social og Governance (ESG).

Generelt skal virksomhederne, ved hjælp af ensartede rapporteringsstandarder, der er fastsat af EU, offentliggøre både fremtidige og bagudrettede oplysninger samt kvalitative og kvantitative oplysninger om deres indsatser inden for ESG.

Fra hvornår gælder direktivet?

CSRD's anvendelsesområde er blevet inddelt i fire forskellige grupper af virksomheder, som skal begynde at indberette på forskellige tidspunkter. Grupperne og fristerne for første rapportering er som følger:

  • Organisationer, der allerede er omfattet af NFRD: 1. januar 2024 (rapportering i 2025 på grundlag af data fra 2024).
  • Store organisationer, der ikke i øjeblikket er omfattet af NFRD: 1. januar 2025 (rapportering i 2026 på grundlag af data fra 2025).
  • Børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er): 1. januar 2026 (indberetning i 2027 på grundlag af data fra 2026).
  • Små kreditinstitutter og forsikringsselskaber: 1. januar 2026 (indberetning 2027 på grundlag af data fra 2026)

På trods af, at børsnoterede SMV’er vil blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, kan de undlade at rapportere indtil 2028.  Her skal virksomheden dog tilkendegive i dens årsrapport, hvorfor bæredygtighedsrapporteringen ikke blev forelagt.

Konklusion

Samlet forventes ca. 2.300 danske virksomheder at blive omfattet af CSRD, herunder også en række finansielle virksomheder. På EU-plan vil omkring 49.000 virksomheder blive berørt. Det er derfor en god idé at forholde sig til direktivets konsekvenser, også selvom man ikke direkte hører ind under rammerne for implementeringen.

Direktivet kan i sin fulde længde læses her.

Mere information om direktivet kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her.

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..