Iflg. loven om de grundlæggende regler for aftaleindgåelse er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig.
Man er derfor som udgangspunkt bundet, hvis man mundtligt har sagt ja til at annoncere – også hos en annoncehaj. Dette gælder dog ikke, hvis annoncehajen ved hjælp af snyd og vildledende oplysninger har overtalt dig til at sige ja til aftalen.
Derfor vil man ofte ikke være bundet af sit mundtlige tilsagn.
Det er desuden annoncehajen, der skal bevise, at man har indgået en mundtlig aftale.
Markedsføringsloven forbyder markedsføring i strid med ”god markedsføringsskik”. Herudover er det utrykkeligt forbudt at anvende aggressiv eller utilbørlig markedsføring.
Det er i strid med god markedsføringsskik at anvende urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde oplysninger, for at få en køber til at købe varer eller tjenesteydelser.
Annoncehajer forsøger tit at sælge deres annoncer ved at påstå, at en potentiel annoncør tidligere har indrykket en annonce hos annoncehajen, og at den nu skal fornys mod betaling – også selvom det ikke er rigtigt. Det er i strid med markedsføringsloven.
Overtrædelse af disse regler kan medføre, at annoncehajen skal erstatte den vildledte kunde sit tab, fx betale pengene tilbage, hvis annoncen/varen ikke har nogen værdi. Derudover kan annoncehajen blive idømt en bøde.
Bedrageri straffes efter Straffelovens §279: "For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab".
For at en annoncehaj skal kunne dømmes for bedrageri, er det afgørende, om annoncehajen ved aftalens indgåelse retsstridigt og med vilje giver misvisende oplysninger, der får kunden til at tro noget andet om aftalen og produktet end det, det reelt er. Med vildledende oplysninger forsøger annoncehajen at sælge et produkt, som kunden normalt ikke ville have købt, hvis det ikke havde været for de vildledende oplysninger.
Ved normalt bedrageri er der tale om, at kunden betaler for et produkt, kunden aldrig modtager. Når der tales om annoncehajer, hvor kunden får en ydelse i kraft af en annonce, vil det nok være et krav, at annoncehajens ydelse er mere eller mindre værdiløs.
Men en annonce købt hos en annoncehaj ER også oftest værdiløs, da den står på en hjemmeside, meget få kender til. Kunden bliver således vildledt til at betale mange penge for annoncehajens værdiløse produkt.
For at kunne bruge straffelovens bedrageribestemmelse kræves endvidere, at vildledningen og forholdene omkring salgssituationen er usædvanligt grove.
I tilknytning til markedsføringsloven har Forbrugerombudsmanden i samarbejde med Dansk Annoncørforening, Dansk Fagpresse, Dansk Erhverv, Dansk Industri og SMVdanmark vedtaget nogle retningslinier for god skik ved telefonisk annoncesalg. Seriøse annoncesælgere holder sig til disse retningslinjer. Så hvis man er ude for et firma, der ikke benytter sig af disse retningslinier, er der grund til at være på vagt.
Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer skal en mundtlig indgået annonceaftale bekræftes skriftligt af annoncesælgeren, ligesom en annoncesælger skal opnå købers skriftlige bekræftelse af aftalen, såfremt der ikke har været kontakt mellem parterne forud for aftalens indgåelse.
Annonceregningen må heller ikke udsendes samtidig med ordrebekræftelsen, men skal sendes ud sammen med en kopi af publikationen efter, at annoncen har været bragt.
