Slip af med annoncehajerne!
En af metoderne for at slippe for annoncehajernes evige chikane kan være, at få reklamebeskyttet sit firma. Hvis I ønsker reklamebeskyttelse af jeres firma, man registrere dette på virk.dki. Både produktionsenheder og juridiske enheder kan reklamebeskyttes. Er en virksomhed reklamebeskyttet må sælgere ikke kontakte Jer. Bliver I kontaktet vil I kunne gå til Forbrugerombudsmanden med jeres sag – også selvom I er en virksomhed, da markedsføringsloven hører under Forbrugerombudsmanden.
Før I anmoder om reklamebeskyttelse, bør I gøre Jer nogle overvejelser om reklamebeskyttelse er det rigtige for Jeres virksomhed. Konsekvenserne for reklamebeskyttelse af virksomheden er, at ingen sælgere må kontakte Jer, hvilket vil sige, at I selv må opsøge gode og reelle tilbud der passer til Jeres virksomhed.
Mange annoncehajer truer med bål og brand, hvis man ikke betaler deres faktura. En typisk trussel er, at man vil blive registreret i Experian (RKI). Det er ofte en tom trussel - for følgende betingelser skal være opfyldte, før man kan blive registreret i Experian:
- Annoncehajen skal have sendt 3 rykkere.
- Der skal i den sidste rykker være blevet advaret om inkasso og registrering i Experian.
- Beløbet skal være over 200 kr.
- Der må ikke være strid om beløbet - hverken eksistensen eller størrelsen af det.
Det er relativt let for annoncehajer at opfylde de 3 første punkter, men ved det sidste punkt støder de ofte ind i problemer.
For at opfylde det sidste punkt må kunden ikke have gjort indsigelser mod hverken beløbets eksistens eller størrelse. Det kræves derfor normalt, at der enten foreligger en dom på, at beløbet skyldes eller en skylderklæring fra skyldner om, at beløbet skyldes. Hvis ingen af delene foreligger, og du har gjort indsigelse mod annoncehajens faktura, skal du ikke være bange for annoncehajens trussel om registrering i Experian. Experian har pligt til at underrette dig, hvis du er blevet registreret i deres register. Man kan derfor ikke uden at vide det blive registreret. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret, så ring eller skriv til Experian eller tjek det selv her på Experians hjemmeside.