Hajnettet er et af SMVdanmarks tiltag for at bekæmpe annoncehajer.
Små- og mellemstore virksomheder har i mange år været et yndet mål for annoncehajer, hvis aggressive salgsmetoder har store menneskelige og økonomiske omkostninger. Annoncehajer kan kendes på deres aggressive salgsmetoder og på, at de med systematisk vildledning forsøger at få virksomheder til at indgå en aftale og til at betale for ydelser, som enten ikke aftalt eller ikke er pengene værd - oftest er ydelserne helt værdiløse.
På grund af SMVdanmarks store indsats mod annoncehajer er annoncehajernes færden reduceret ganske betragteligt.