At deltage på messer er et centralt markedsføringsinstrument for virksomheder, der ønsker at styrke deres position på internationale markeder.
Små og mellemstore virksomheder drager fordel af at deltage samlet og styrket på den danske fællesstand, hvilket letter processen og gør det muligt for dem at fokusere på at interagere med kunder og opbygge værdifulde forbindelser. Med et tilskud på op til 50% bliver det økonomisk attraktivt for virksomhederne at deltage.
Hos SMVdanmark er vi dedikerede til at støtte danske virksomheder i denne bestræbelse. Gennem de sidste fem år har vi, med tilskud fra Trade Council (tidligere Eksportrådet), gennemført over 50 fællesstande i markeder som Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Fordele ved at deltage på en fællesstand
At udstille på en fællesstand giver en række fordele, der gør det muligt for selv små virksomheder at få en tilstedeværelse på vigtige messer.
Den attraktive pakkepris, med mulighed for op til 50% tilskud, sammen med den fastlagte struktur hvor vi tager os af alt fra stand design, fragt/logistik og stand byg, markedsføring m.v., gør det muligt for deltagere at fokusere på det der virkelig tæller: at interagere med kunder og skabe forretningsforbindelser.
Læs vores generelle betingelser for deltagelse