Udenlandske annoncehajer

Sådan snyder de. Det skal du gøre.

Udenlandske annoncehajer

Har du underskrevet en aftale?

Mange udenlandske annoncehajer sender uopfordrede salgsbreve ud i masseforsendelser til danske erhvervsdrivende - ofte sat op, så det ligner en faktura, mens det reelt er et tilbud.

Hvis du skriver under, indgås en aftale.

Aftalevilkårene står med småt, er knudret formuleret og skjult i en masse tekst nederst på formularen.

Hvad skal du gøre?

Er du kommet til at underskrive en aftale, er det vigtigt, at du IKKE betaler.

SMVdanmark har udfærdiget et standardbrev, som anfægter aftalens gyldighed. Du er velkommen til at benytte brevet eller blot lade dig inspirere af det.

Du kan finde brevet under standardafslag under punktet "Indsigelse udenlandsk annoncehaj - fakturaen er ikke betalt".

Annoncehajer truer ofte med "bål og brand", men SMVdanmark har endnu ikke oplevet, at de gør alvor af truslerne.

Hvis du modtager en inkassoskrivelse, kan du bruge dette standardbrev - "Indsigelse udenlandsk inkassobureau".

An error has occured. See log for information.