Det skal være nemmere for virksomheder at købe bæredygtigt ind

Voresbæredygtighed.dk er en ambitiøs B2B-portal, der giver overblik over, hvor man kan sætte ind, og hvilke leverandører der tilbyder bæredygtige produkter og løsninger.

Marie og Tomas vil bidrage til den bæredygtige omstilling  

Marie Bergh Lødrup og Tomas Hemmer-Hansen står bag portalen. De er gift med hinanden og har nu også slået sig sammen professionelt om bæredygtighedsportalen Voresbæredygtighed.dk. Portalen er et gratis værktøj til virksomheder, og skal gøre det nemmere at finde bæredygtige løsninger til indkøb, leverandører og handlemuligheder.
"Idéen til Voresbæredygtighed.dk opstod i vores påskeferie i 2021", fortæller Tomas: "Vi læste om bæredygtighedsagendaen i medierne og om, hvordan mange virksomheder bøvlede med at tænke det konkret ind i forretningen".

"Samtidig kunne vi se, at der allerede var mange leverandører på markedet, som havde de bæredygtige produkter og løsninger. Og at der kom flere og flere til. Det gav os ideen til en portal, hvor leverandørerne kunne få de bæredygtige produkter og løsninger ud på markedet, og virksomhederne kunne realisere intentionerne om mere bæredygtighed", siger Tomas, og Marie fortsætter: "Det gik vi så og grublede over et par dage, og inden vi tog hjem fra ferien, var vi i gang med at udvikle Voresbæredygtighed.dk."

16 indsatsområder og et voksende antal leverandører

Portalen blev lanceret i juni 2021, og har i dag tilknyttet over 50 B2B-leverandører. Leverandørerne er opdelt på 16 kortlagte indsatsområder, så virksomhederne nemt kan få overblik over, hvad de kan gøre på hvert område, og hvor de kan henvende sig. Det er gratis at blive medlem som bruger af portalen. Vil man tilknyttes som leverandør kan man kontakte Voresbæredygtighed.dk og høre mere om portalens 4 principper for bæredygtighed.

Medlemmerne siger

Riisfort A/S er en af de virksomheder, der har valgt at tilmelde sig, og Heidi Thomsen Rasmussen, der er Marketingkoordinator, siger:
“Portalen gør det nemt at finde et mere bæredygtigt valg, når vi f.eks. skal indkøbe forbrugsvarer til vores virksomhed, skal holde arrangementer eller købe gaver. Det hjælper med til at træffe bevidste valg – og gøre den bæredygtige tankegang til noget helt naturligt for os alle.”

Verdensmål i bred forstand

"Vores portal er også med til at sætte fokus på Verdensmål", siger Tomas. "Da vi fik idéen til portalen, fik vi øje på, at leverandørerne havde bæredygtige produkter indenfor en række områder som eksempelvis emballage, reklameartikler, kaffe, tryksager og kontorartikler.
Derfor kortlagde vi 16 indsatsområder og koblede FNs 17 verdensmål på hvert indsatsområde, så virksomhederne kan se, hvor bredt de er med til at bidrage – uden at skulle lære verdensmålene udenad."

Handling skaber bæredygtighed

Drømmen for Marie & Tomas er, at Voresbæredygtighed.dk vil gøre det nemmere for virksomheder at træffe flere og mere bæredygtige valg. De oplever en stigende interesse for portalen fra mange forskellige erhverv: rederier, uddannelsesinstitutioner, kommuner, produktionsvirksomheder og hoteller. 
"Det er fedt at mærke virksomhedernes engagement. Det er jo sådan, at hvis vi lykkes med Voresbæredygtighed.dk, så er vi med til at skabe handling. Og det er handling, der skaber bæredygtighed. Kort og godt", afslutter Marie.

Fakta

Medlemskab er gratis på Voresbæredygtighed.dk
Besøg portalen: www.voresbaeredygtighed.dk

Kontakt

Kontakt@voresbaeredygtighed.dk
Tlf: 6166 8263