Campus for fremtiden

SMVdanmark arbejder for, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det kræver, at vi opbryder skellene mellem ungdomsuddannelserne. SMVdanmark foreslår derfor flere campusser, hvor alle ungdomsuddannelser er samlet på samme lokation.

Flere campusser i uddannelseslandskabet

Erhvervsuddannelserne har brug for fagligt bæredygtige miljøer på erhvervsskolerne. Det får vi ikke, hvis uddannelserne skal udbydes over alt i Danmark. Derfor skal vi tænke i færre uddannelsessteder, hvor alle ungdomsuddannelser er samlet - campusser.

Campus kræver politisk mod og prioritering

Campusser skal være en investering, ikke en spareøvelse.
Lærerkompetencer skal kunne udnyttes på tværs af uddannelserne.
Prioritering af nybyggerier, så campusserne kan indrettes på uddannelsernes præmisser.
Udnyt eksisterende bygninger til flere skolehjemspladser.
Gør det enkelt at samarbejde med høj- og efterskoler om boliger.
Transportudfordringer skal løses lokalt af kommuner og regioner.

Erhvervsuddannelserne er ikke kun ungdomsuddannelser

Tit tænker vi erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, men det er slet ikke nok. De små og mellemstore virksomheder har brug for alle, der gerne vil være faglærte - også de voksne.

Derfor skal alle tanker om campusdannelse have et klart blik for, at erhvervsuddannelserne i høj grad er befolket af voksne mennesker med andre tilgange til uddannelse og job end unge, der netop har forladt grundskolen.

An error has occured. See log for information.