SMVdanmark arbejder for, at du som iværksætter skal have adgang til vejledning om det at starte og drive virksomhed.
Iværksætterpolitikken skal have fokus på at sikre, at iværksætteren starter virksomhed på et gennemarbejdet forretningsgrundlag, så flere iværksættere overlever de første år.
SMVdanmark arbejder også med at oplyse om mulighederne ved at købe en eksisterende virksomhed frem for at starte en op fra bunden.
Vil du have sparring til ledelse og din virksomheds udvikling, er der mange muligheder for hjælp. De fleste kommuner har tilbud om vejledning til virksomheder. Det offentlige erhvervsfremmesystem tilbyder også vejledning til alle virksomheder i de nye erhvervshuse, som ligger spredt over hele landet.
Erhvervshusene tilbyder uvildig sparring og kan hjælpe dig videre, når du er fanget i den daglige drift.
Find hjælp til din virksomhed under Erhvervsstyrelsens kontaktmenu:
https://startvaekst.virk.dk/kontakt
Erhvervsstyrelsen arbejder på at samle alle de informationer, din virksomhed skal bruge på en samlet platform, der fungerer sammen med Virk.dk. Indtil platformen er færdig i slutningen af juni 2019, kan du finde information på www.startvækst.dk.
http://www.startvækst.virk.dk