Menu

Vi arbejder for

29. april 2019  
SMVdanmark kæmpede i flere år en kamp med Justitsministeriet omkring forståelsen af reglerne om anvendelse af fartskrivere i håndværksbiler.

Fartskrivere i håndværksbiler

SMVdanmark kæmpede i flere år en kamp med Justitsministeriet omkring forståelsen af reglerne om anvendelse af fartskrivere i håndværksbiler. SMVdanmark mente, at Justitsministeriet fortolkede reglerne for stramt, så håndværkere skulle anvende fartskrivere i deres biler, selvom de efter SMVdanmarks opfattelse var undtaget reglerne.

På trods af, at SMVdanmark kunne dokumentere, at reglerne blev fortolket mere lempeligt i Tyskland og i overensstemmelse med, hvordan SMVdanmark forstod reglerne, ville Justitsministeriet ikke ændre sin fortolkning. SMVdanmark henvendte sig derfor til EU-Kommissionen, og EU-Kommissionen bekræftede SMVdanmarks fortolkning af reglerne. Det fik dog ikke umiddelbart Justitsministeriet til at ændre sin holdning, og først efter, at SMVdanmark bragte sagen op i regeringens Implementeringsudvalg, der erklærede sig enig i SMVdanmarks udlægning, bøjede Justitsministeriet sig og ændrede sin fortolkning af reglerne. Det betyder, at flere håndværkere bliver undtaget fra kravet om fartskrivere og dermed ikke bliver pålagt en større udgift til at installere og administrere en fartskriver.