Menu

Vi arbejder for

10. april 2019  
Alle skal vide, hvad en erhvervsuddannelse er - og hvad man kan med den.

SMVdanmark arbejder for, at folkeskolen og vejledningen skal udfordre alle på deres valg af ungdomsuddannelse, så flere folkeskoleelever får øjnene op for, at en erhvervsuddannelse både giver adgang til videregående uddannelser og arbejdsmarkedet.

SMV'erne har brug for mange faglærte, og derfor er det vigtigt, at også de unge voksne, fx dem med studenterhuer, overvejer en erhvervsuddannelse som den videre vej. SMVdanmark har derfor kun ros til overs for den politiske beslutning om, at Studievalg Danmark fra januar 2021 får lov til at vejlede elever på de gymnasiale uddannelser om erhvervsuddannelserne.

Vejledning om erhvervsuddannelserne - til folkeskoleelever, til gymnasieelever og til unge voksne uden job eller uddannelse. Alle skal kende mulighederne.

SMVdanmark arbejder for, at eleverne i folkeskolen skal have vejledning om, at en erhvervsuddannelse også giver adgang til videregående uddannelser. I dag fokuserer vejledningen i folkeskolen på valg af ungdomsuddannelse.

For mange unge – og deres forældre – er det vigtigt at vide, om og hvordan man kan læse videre med et svendebrev. Derfor skal vejledningen i folkeskolen række videre end vejledning om ungdomsuddannelserne.

Det samme gælder studievejledningen på de gymnasiale uddannelser, som nu også kan fortælle gymnasieeleverne om erhvervsuddannelserne:

En erhvervsuddannelse er også for voksne
Studenter kan også gå i lære
Erhvervsuddannelser er for dem, der kan og vil - i alle aldre