Vismændene tager fejl når de vil stoppe kompensation og momsudskydelse

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Det Økonomiske Råd (DØR), hvor de tre formænd populært kaldes vismændene, har afleveret deres forårsrapport. Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, er medlem af DØR og giver rapporten en blandet modtagelse. På dagens DØR-møde påpegede han følgende over for vismændene: 

Om afviklingen af kompensationspakker: 

“Som altid er det et grundigt stykke arbejde, vismændene har leveret. Men nogle steder er der lidt langt til virkeligheden fra pladsen bag deres skriveborde. For selv om jeg deler vismændenes analyse af, at genåbningen bør ledsages af en udfasning af kompensationspakkerne, så mangler de en forståelse for, hvor hårdt restriktionerne stadigt rammer virksomhederne ude i virkeligheden. Så længe virksomhederne er ramt af restriktioner, vil jeg insistere på, at de skal kunne få kompensation. For godt nok er en række erhverv genåbnet, men mange slås stadig med få turister pga. rejserestriktioner, coronapas, indskrænkede åbningstider og kvadratmeterkrav, der reducerer efterspørgslen og skader omsætningen. Det er afgørende, at disse virksomheder ikke snubler før målstregen,” siger han.  

Han mener, at vismændene har et for entydigt fokus på kun at undgå konkurser, når de taler kompensationspakker.  

“Pakkerne skal mere end at undgå konkurser. De er den helt berettigede erstatning, som virksomhederne får, når myndighederne med restriktioner og tvangslukninger har fjernet eller reduceret deres mulighed for at drive forretning. Jeg vil minde om, at kompensationspakkerne kun var et begrænset plaster på såret, efter politikerne fjernede epidemilovens muligheder for fuld erstatning i foråret 2020,” siger Jakob Brandt.  

Om stop for forlængelse af betalingsfrister for moms og skat: 

“Mange mindre erhvervsdrivende, der ellers har en sund og veldrevet forretning, har gældsat sig til op over skorstenen for at klare tvangslukning og en utilstrækkelig lønkompensationsordning. For til trods for, at de selvstændige blev bedt om at udvise samfundssind og ikke fyrede deres medarbejdere, landede en betragtelig del af lønudgifterne til deres hjemsendte medarbejdere hos dem selv. Samtidigt betød nedlukningen omkring jul, og de restriktioner der fulgte, at mange virksomheder kun har haft begrænset mulighed for at indhente det tabte. Det er ikke sikkert, at alle virksomheder med skatte- og momsgæld vil kunne låne til betalingen i banken, og derfor er det vigtigt med en fristforlængelse – og også en lempelig afdragsordning – for gælden til staten. Ellers risikerer vi, at virksomhederne knækker nakken på målstregen. Det vil være tosset ikke at sørge for, at alle kommer helt i mål og videre på den anden side af corona, når vi allerede har brugt mia. på kompensation,” siger Jakob Brandt. 

Om ensartet beskatning af alle drivhusgasudledninger: 

“Det er et forslag, som vi har bakket op meget længe, og det er glædeligt, at vismændene bringer det frem. En ensartet CO2e-afgift, der tager højde for lækage, er den mest fair og rimelige måde at løse klimaudfordringen på. Hvis det i stedet bliver et virvar af regler, kvoter og undtagelsesordninger, bliver det de store virksomheder, med de bedste eksperter og den kraftigste lobbyindsats, der kan benytte smuthullerne,” siger Jakob Brandt. 

Om indgreb på boligmarkedet: 

“Vismændene anbefaler ikke et indgreb mod de hastigt stigende boligpriser. Men galopperende boligpriser risikerer at føre til en overophedning af økonomien med en efterfølgende hård opbremsning. Det så vi desværre under finanskrisen, og det gav nogle gevaldige lussinger, da boligpriserne styrtdykkede. Et kollaps på boligmarkedet vil udover at ramme boligejerne også ramme bygge- og anlægsbranchen og især de mindre håndværksmestre, som i højere grad end de store entreprenørkoncerner er eksponeret mod husholdningernes nybyggeri og istandsættelse. En blød landing vil klart være at foretrække,” siger Jakob Brandt. 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om greenwashing eller det om kunst..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Den nye vismandsrapport er en gennemarbejdet og grundig rapport. Men den er ikke tilstrækkelig virkelighedsnær, når det gælder afviklingen af kompensationsordningerne og de statslige låneordninger, mener SMVdanmark.