Historisk forsvarsforlig åbner for at SMV’er skal renovere kasserner

I det netop offentliggjorte forsvarsforlig på 143 mia. kr. fremgår det, at man skal undersøge muligheden for, at lokale, mindre virksomheder og håndværkere kommer til at bidrage til renovering af de nedslidte kaserner. Det vækker glæde hos SMVdanmark, at de mindre virksomheder konkret er tænkt ind i forliget.

Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er meget tilfreds med aftenens forsvarsforlig, der også rummer muligheder for det lokale erhvervsliv.

“Med den historiske rammeaftale om et styrket dansk forsvar leverer Danmark vores rimelige milliardbidrag over de næste ti år og lever op til NATO-målet om, at investere 2 procent af BNP til det fælles forsvar. Det er en forudsætning for alliancens sikkerhed i en alvorlig tid, at alle yder deres andel, så vi kan opretholde et robust forsvar,” siger han.

Som en del af et styrket forsvar skal der renoveres kaserner rundt om i Danmark. Det fremgår af rammeaftalen, at man skal undersøge muligheden for lokale udbud.

“Der ligger en kæmpe opgave i de kommende år med at sikre, at alle dele af forsvaret bliver robust. Her kan SMV’erne bidrage lokalt. En særlig tak til de partier, der hele vejen igennem har kæmpet for, at en del af opgaverne kan gå til lokale virksomheder og håndværkere. Det skaber gode job og lærepladser lokalt, og det sikrer den bedste konkurrence, så vi får mest for skattekronerne, når lokale SMV’er kan byde ind,” siger Jesper Beinov.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jesper Beinov

Direktør

mobil +45 21 67 05 28 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Jesper Beinov

Gratis webinarer til alle - og kontante fordele til medlemmer:

Gratis webinarer - tilmeld dig nu

Gratis webinarer - tilmeld dig nu

Få ny inspiration og viden. SMVdanmark præsenterer en række gratis webinarer - leveret direkte til d..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..