Matematik læres bedst ude i virkeligheden

Om 10 år skal 20 pct. flere unge tage en uddannelse inden for videnskab, teknologi, ingeniørfaget eller matematik – fx en erhvervsuddannelse! Det er ambitionen bag Teknologipagten, som SMVdanmark bakker aktivt op om.

SMVdanmark er ambassadør for Teknologipagten, der er et samarbejde mellem regeringen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Målet er at sikre tekniske og digitale kompetencer til den fremtidige arbejdsstyrke og på den måde understøtte vækst i samfundet, fortæller SMVdanmarks adm. direktør:

"Det er vigtigt, at de unge kan se, at matematik bliver interessant når man bruger det i den virkelige verden ude i virksomhederne. Vi håber, at det vil inspirere flere til at tage en erhvervsuddannelse, hvor man kan arbejde med konkrete udfordringer og løsninger", siger adm. direktør i SMVdanmark Ane Buch.

SMVdanmark har med sin ambassadørrolle forpligtet sig til at have et særligt fokus på de såkaldte STEM kompetencer (teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik), og det næste år vil byde på en række aktiviteter.

"Danmark har brug for flere teknisk dygtige unge i fremtiden, og med vores rolle som ambassadør og konkrete initiativer med Teknologipagten er vi med til at skabe et fælles fokus på de nødvendige kompetencer", siger Ane Buch.

 

Særlige initiativer

SMVdanmark vil bl.a. samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening om materiale til folkeskoler: ’Matematik i håndværket, håndværket i matematikken’.

Derudover vil vi fortælle om virksomheder med fokus på IT og matematik og fremhæve initiativer, der skaber samarbejde mellem erhvervsliv og folkeskoler og gør noget særligt for at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne.

Tre eksempler på at SMVdanmarks medlemsvirksomheder samarbejder med folkeskolen

  • Virksomheden Blunico, som både samarbejder med forskere og folkeskoler for at få fokus på høj viden kombineret med godt håndværk.

  • Anlægsgartnervirksomheden Grøn Entreprise, som laver konkrete forløb for 5. klasser i biologifaget, og forløb i matematik med 7. klasser, hvor eleverne skal udregne tilbud til hinanden via virksomhedens eget online program ’Ebud’.

  • BM Silo, hvor man med 6. klasse arbejder med målestok og rumfang, hvor eleverne efter besøg bygger modeller af deres siloer i mindre skala samt arbejder med 2D og 3D modeller.

Se mere om Teknologipagten på www.teknologipagten.dk

 

Kontakt

Adm. dir. Ane Buch på buch@SMVdanmark.dk eller tlf. 40 53 11 53

Uddannelsespolitisk chefkonsulent Dorte Kulle på kulle@SMVdanmark.dk eller tlf. 22 17 47 17

Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

An error has occured. See log for information.