Mange kommuner drænes for unge i fremtiden

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Om 15 år vil der være omkring 28.000 færre unge på 15 til og med 19 år i Danmark. Det er et fald på 8 pct. Men i 12 kommuner er faldet langt kraftigere. Her mister de over hver femte ung. Værst står det til i Struer, hvor ungdomsgruppen vil skrumpe med knap 400 personer, svarende til 26 pct. I hver anden kommune er det mindst hver tiende ung, der forsvinder.

Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Ud over at det kan være trist at miste det ungdommelige pust, får det mærkbare konsekvenser for det lokale erhvervsliv, mener Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark.

”Virksomheder i de hårdest ramte kommuner kan ende med at få store problemer med at skaffe nok medarbejdere, hvis der bliver færre og færre unge at hyre i lokalområdet. Og det kan i værste fald tvinge virksomheder til at flytte,” siger han.

Svært at finde faglærte i mange kommuner

Han er især bekymret for fremtidens muligheder for at ansætte faglærte som fx murere, malere, tømrere og svejsere. Særligt i de udsatte kommuner.

”Vi står i forvejen over for en massiv mangel på faglærte i fremtiden, og selv om vi gør en kæmpe anstrengelse for at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne, så bliver det sværere og sværere, efterhånden som der bliver færre og færre unge at påvirke,” siger han. Han henviser til en analyse fra SMVdanmark, der viser, at der frem mod 2032 bliver godt 80.000 færre faglærte på arbejdsmarkedet.

Indsatsen bør derfor intensiveres over for de unge, der er tilbage, mener Kasper Munk Rasmussen. Han peger på, at over 40.000 unge mellem 15 og 24 år hverken er i uddannelse eller i job. 

”Vi kan ikke undvære nogen i fremtiden, og vi må finde nye veje til at få alle op af sofaen. Fx bør vi skabe et langt mere socialt studiemiljø på erhvervsskolerne for at gøre dem mere attraktive og mindske frafaldet. Vi skal have gjort folkeskolen mere praktisk med mulighed for, at man fra 7. klasse skal kunne vælge et praktisk spor. Men vi skal også overbevise de unge om, at de skal flytte derhen, hvor lærepladserne er. Men selv hvis alt det lykkes, så bliver det nok nødvendigt at få flere medarbejdere fra udlandet,” siger han.

I 15 kommuner er udviklingen dog den modsatte. Her stiger antallet af unge frem mod 2038. Bedst ser det ud i Skanderborg, der kan se frem til at få næsten 500 flere unge i gadebilledet, hvilket er en stigning på 10 pct. Også Skanderborgs omliggende kommuner, Silkeborg og Horsens, får 8-9 pct. flere.

Læs hele analysen her og se listen over udviklingen i alle kommuner.

 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Der bliver markant færre 15-19-årige i Danmark de kommende år. Men i en del kommuner er faldet voldsomt. I kommuner som Struer, Skive, Ringkøbing-Skjern, Gribskov, Vordingborg og Lolland er det omkring hver fjerde ung, der forsvinder. Det betyder blandt andet, at det bliver betydeligt sværere at få flere unge ind på erhvervsskolerne, hvilket understreger behovet for en kæmpe indsats, mener SMVdanmark.